Artikler

Ny-Balance

Akupunktur-Zoneterapi-Massage-Posturologi-Homøopati

Artikler

Alt skriftligt materiale kan downloades og bruges frit med kildeangivelse.

 

 

 

Månedens artikel:

Hælspore

Man kunne godt brede dette emne lidt ud, og bare tale om hæl-smerter. Der er nemlig ofte tale om tilstande, som slet ikke har noget med egentlig hælspore at gøre, men for den, der oplever smerterne - kan det jo i virkeligheden være fuldkommen ligegyldigt, bare smerterne vil forsvinde..!

Det handler om, at der opstår en overbelastning i noget væv, som har lidt svært ved at hele hurtigt op, fordi der er dårlig tilførsel af friskt blod med næringsstoffer. Sene-tilhæftninger, hvor muskler sidder fast på knogler og lignende - og som er opbygget af bindevæv.

Som regel vil symptomerne forsvinde af sig selv, hvis man har tid til at vente. Det kan dog sagtens tage et par år, og i den tid er man absolut ikke særligt godt gående. Man kan få indlæg til sine sko, som kan aflaste en smule, men effekten er ikke alt for imponerende.

I rigtigt alvorlige tilfælde kan der tilbydes operation, og det forløber oftest godt, men vi har også set uheldige eksempler, hvor udfaldet ikke har været godt for patienten. Nogle læger tilbyder en blokade med indsprøjtning af binyrebarkhormon, og det kan godt hjælpe, hvis man lægger depotet det rigtige sted, altså lige ind omkring det inflammerede område. Det er så desværre ikke så let som det lyder - og derfor sker det tit, at denne behandling ikke har nogen effekt overhovedet.

Ved en "rigtig" hælspore er skaden lokaliseret inde under, og lidt foran hælknoglen.

Ofte er der dog andre elementer indblandet, som stammer fra vedhæftningen af akillessenen, og slimsækkene (bursa), omkring denne. Derfor kan man med fordel behandle disse også, selvom man egentlig har diagnosen; HÆLSPORE.

Risikogruppen

Alle kan udvikle en hælspore. Det anses dog for at være en forøget risiko, hvis man er overvægtig, hvis man er “weekend-motionist”, eller i det hele taget dyrker aktivitet, hvor der forekommer ekstreme påvirkninger af fødderne.

Jeg noterer ikke klienternes kropsvægt i journalerne, så jeg har ikke stærk statistik for dette, men jeg vil nok gætte på, at jeg har en vis over-forekomst af motionister. Jeg har dog også set det hos ikke-motionister, og hos tynde personer, der både har stillesiddende arbejde og fritid. Derfor tænker jeg, at der er andre tungtvejende årsager, som kan provokere tilstanden. Det ser ud til, at stort set alle de tilfælde jeg har mødt, ihvertfald i denne undersøgelse - har haft tilstanden på den fod, som de lægger mest vægt på! Jeg mistænker også, at der ofte er tale om personer, som indtager en kost, der fremmer inflammatoriske tilstande, men her har jeg ikke rigtigt gyldige beviser, og det er også meget vanskeligt at arbejde med.

 

Hos Ny-Balance

Vores behandling har ændret sig de seneste år. Førhen brugte vi kinesisk akupunktur, som indebar et betydeligt ubehag for patienten. I dag bruger vi en kombination af højteknologiske angreb; en meget kraftig laser, som arbejder biostimulerende, og med anti-inflammatoriske frekvenser - og en ret ny opfindelse, der hedder Microlight. Desuden laver vi altid en posturologisk udredning, som skal sikre, at man fordeler sin kropsvægt ligeligt på begge fødder. Det ser nemlig ud som om, der stort set altid er tale om en posturologisk skævhed i kroppen, som medfører at man fordeler vægten forskelligt på fødderne. Efter ændringerne er behandlingen blevet helt anderledes smertefri - og alligevel meget mere effektiv..

 

Resultaterne af de sidste 27 behandlinger

Ud af 27 tilfælde, var der desværre 3 (ca 11%), hvor vi ikke rigtigt kunne opnå noget gennembrud på de første 2 behandlinger.

 

Herudover var fordelingen således:

4 klienter fik 2 behandlinger (ca 15%)

7 fik 3 behandlinger (ca 26%)

5 fik 4 behandlinger (ca 18%)

6 fik 5 behandlinger (ca 22%)

1 fik 6 behandlinger (ca 4%), og -

1 enkelt måtte helt op på 10 behandlinger (ca 4%)

 

Procentandelene er afrundede, fordi 27 ikke går så godt op i 100 :-)

 

 

 

 

*****************************************************************

Download lydfil - Alphametoden

 

Filen indeholder musik, med en baggrund af noget teknisk, der hedder binaural beats. Den skal helst høres med hovedtelefoner, ellers virker den ikke så godt.

 

Påvirkningen svarer til de såkaldte alpha-bølger, og efter et stykke tid, synkroniserer hjernen sin frekvens med lyden.

 

De fleste har god effekt af det - prøv det, det er uden bivirkninger, og kræver kun lidt tid. Lad dog venligst være med at bruge det, når du kører bil, for man kan godt blive lige lovlig afslappet..!